torsdag den 29. september 2011

Ooooops! Dårlig blogging

Sorry for den dårlige blogging på det seneste!! Men har faktisk ikke rigtigt haft tid til at blogge, og har været lidt tom for idéer... Jeg har ikke haft nogle specielle drømme jeg kunne analysere, så det har været lidt ærgerligt.

Grunden til manglende blogging: 
Grunden til min manglende blogging er fordi jeg har haft travlt med at lave om på mit værelse, og lave lektier, men samtidigt også liiige have tid til at ses med nogle venner og forkæle mig selv.
Jeg har fået en ny og større seng, så den er jeg rigtig glad for! Og så har jeg også endelig fået et skrivebord. Havde nemlig ikke et skrivebord før, hvilket var ret problematisk.

Dagen i dag:
I dag har jeg været i Nivå!
Jeg har en samfundsfags rapport  for til på mandag, og jeg besluttede mig for at lave den sammen med en fra min klasse, som hedder Louise. Det var første gang jeg var hjemme hos hende, men det var nu meget spændende at se hvordan hun boede, og være sammen udenfor skolen. Det hele er jo lidt nyt, og er faktisk overrasket over hvor mange lektier man får for, i forhold til folkeskolen. Man skal lige sætte sig ind i det i hvert fald, og tage sig god tid til at lave afleveringer, da der er et par stykker af dem en gang om ugen.
Vi drak varm kakao og fik lavet vores opgave, hvilket helt klart var lige hvad jeg havde brug for!

Hvordan jeg har det generelt:
For mig, for tiden går det ganske godt. Det går bedre i skolen nu hvor der er gået et par uger og jeg snakker med lidt flere. Der er selvfølgelig stadig op- og nedture i min hverdag, men livet er for kort til at gå og være trist og negativ hele tiden. Enkelte dage er det dog helt okay, at have en "tude" dag, eller bare en dag hvor man er nedtrykt, og egentlig kun har lyst til at tænke negative tanker.

Hvad jeg ser frem til:
Jeg ser rigtig meget frem til på lørdag, da der er gensynsfest for min gamle klasse! Det er første gang siden vi skiltes, at vi mødes igen
. Jeg glæder mig til at få snakket med nogle der har været en del af mit liv igennem 10 år, igen. Det var en helt fantastisk klasse jeg gik i, og sommetider savner jeg den rigtig meget.

Hvad jeg laver lige nu:
Lige nu sidder jeg ved mit skrivebord og hører en plade min far har købt, der hedder:
"Dad's  Dancing  Anthems" - super fede gamle numre! Der er foreksempel "Tainted Love", "I'm Too Sexy", "Mambo  No.5" og "Born To Be Wild". Jeg synes det er nogle vildt fede sange!
Om lidt vil jeg så gå i bad og så lægge mig til at sove. Er meget træt!

Undskyld for det lidt lange og kedelige indlæg, men jeg lover der vil komme nogle kortere, 
enklere, måske mere interessante indlægs! 



~followyourshiningstar~

Ingen kommentarer:

Send en kommentar