torsdag den 29. september 2011

Ooooops! Dårlig blogging

Sorry for den dårlige blogging på det seneste!! Men har faktisk ikke rigtigt haft tid til at blogge, og har været lidt tom for idéer... Jeg har ikke haft nogle specielle drømme jeg kunne analysere, så det har været lidt ærgerligt.

Grunden til manglende blogging: 
Grunden til min manglende blogging er fordi jeg har haft travlt med at lave om på mit værelse, og lave lektier, men samtidigt også liiige have tid til at ses med nogle venner og forkæle mig selv.
Jeg har fået en ny og større seng, så den er jeg rigtig glad for! Og så har jeg også endelig fået et skrivebord. Havde nemlig ikke et skrivebord før, hvilket var ret problematisk.

Dagen i dag:
I dag har jeg været i Nivå!
Jeg har en samfundsfags rapport  for til på mandag, og jeg besluttede mig for at lave den sammen med en fra min klasse, som hedder Louise. Det var første gang jeg var hjemme hos hende, men det var nu meget spændende at se hvordan hun boede, og være sammen udenfor skolen. Det hele er jo lidt nyt, og er faktisk overrasket over hvor mange lektier man får for, i forhold til folkeskolen. Man skal lige sætte sig ind i det i hvert fald, og tage sig god tid til at lave afleveringer, da der er et par stykker af dem en gang om ugen.
Vi drak varm kakao og fik lavet vores opgave, hvilket helt klart var lige hvad jeg havde brug for!

Hvordan jeg har det generelt:
For mig, for tiden går det ganske godt. Det går bedre i skolen nu hvor der er gået et par uger og jeg snakker med lidt flere. Der er selvfølgelig stadig op- og nedture i min hverdag, men livet er for kort til at gå og være trist og negativ hele tiden. Enkelte dage er det dog helt okay, at have en "tude" dag, eller bare en dag hvor man er nedtrykt, og egentlig kun har lyst til at tænke negative tanker.

Hvad jeg ser frem til:
Jeg ser rigtig meget frem til på lørdag, da der er gensynsfest for min gamle klasse! Det er første gang siden vi skiltes, at vi mødes igen
. Jeg glæder mig til at få snakket med nogle der har været en del af mit liv igennem 10 år, igen. Det var en helt fantastisk klasse jeg gik i, og sommetider savner jeg den rigtig meget.

Hvad jeg laver lige nu:
Lige nu sidder jeg ved mit skrivebord og hører en plade min far har købt, der hedder:
"Dad's  Dancing  Anthems" - super fede gamle numre! Der er foreksempel "Tainted Love", "I'm Too Sexy", "Mambo  No.5" og "Born To Be Wild". Jeg synes det er nogle vildt fede sange!
Om lidt vil jeg så gå i bad og så lægge mig til at sove. Er meget træt!

Undskyld for det lidt lange og kedelige indlæg, men jeg lover der vil komme nogle kortere, 
enklere, måske mere interessante indlægs! 



~followyourshiningstar~

tirsdag den 20. september 2011

Min nye yndlings hjemmeside;

Jeg er faldet pladask for denne skønne hjemmeside!
Det er en hjemmeside, kun med lyden af regnvejr og en smule buldren, en gang imellem.
Jeg elsker at høre på regnen slå mod ruden. Sidde indenfor og bare høre på uvejret og høre lidt stille musik. Men hvad gør man, når det ikke altid er uvejr? Ja, det er Danmark vi snakker om... Der er MEGET uvejr, tit... Men sommetider kan der altså godt være tørvejr og ingen beroligende regnlyde.
Jeg sidder med denne hjemmeside tændt lige nu. Jeg elsker den.

Lige nu sidder jeg bare og laver lidt lektier... Nogle afleveringer og sådan nogle ting, og selvfølgelig har jeg hjemmesiden åben, med lyden af regn kommende ud fra mine højtalere! Sweet bitter looove.

~followyourshiningstar~

And after the sunset, there will be a sunrise


~followyourshiningstar~

lørdag den 17. september 2011

Updateeeee

Hey guys!

Jeg vil bare lige kort fortælle om min dag i går og i dag!

I går mødte jeg i skole 8:15, men havde først time 8:55...... Jeg havde en stor taske med, med tøj, skolebøger, computer, opladere, glattejern og sådan nogle ting! Den var godt nok besværlig og tung at bære rundt på, men det var fordi jeg skulle direkte ind på Hovedbanegården og tage toget til Ringsted, da jeg først fik fri 15:30.
     Fra 11:30 til 13:50 havde vi så frimoduler.... Så mig og tre andre fra min klasse tog vores ting, og gik ned på McD for at sidde og lave de lektier vi nu havde fået for. Jeg fik lavet min matematik aflevering! Det var en lettelse!


Da vi fik fri, og det gjorde vi 15:15 (Sådan!), tog jeg direkte med bussen til stationen, for at tage toget til Hovedbanen, for at tage regional toget til Ringsted. Der var jeg så ca. 17:30, hvor jeg så skulle tage bussen hjem til min gode veninde Nana!
Jeg var godt nok træt da jeg først kom frem, men det var godt nok godt vejr i går, så det var jo perfekt!

Vi hyggede bare i går aftes og så Alle for Én, og smuttede så i seng.
I dag stod vi op klokken 09 og gjorde os klar da vi skulle til Nanas fætters fødselsdag, så jeg mødte da også lige hele hendes familie!
Det er en rigtig hyggelig, sjov og vidunderlig familie! De griner hele tiden, driller hinanden for sjov og er bare virkelig skønne.

Og nu skal jeg i gang med lektierne, imens Nana sidder og spiller Playstation med høretelefoner på, så jeg også kan høre min egen musik. 

~followyourshiningstar~

torsdag den 15. september 2011

Ny drøm, igen, igen! Den er blevet analyseret HER.
- Og nu skal jeg stryge skjorter.

Det er da godt nok blevet koldt synes jeg!
Billedet er taget fra WeHeartIt.


~followyourshiningstar~

onsdag den 14. september 2011

En sumpet skov

Nåede lige at få skrevet min drøm ind før jeg gik i seng! Tryk HER for at læse om min nyeste drøm, og hvordan jeg takler/analyserer den!

~followyourshiningstar~

tirsdag den 13. september 2011

New movies.

Til min fødselsdag fik jeg en masse nye DVD'er! Og fordi jeg har lyst til at blogge, vil jeg da lige fortælle hvilke DVD'er det var jeg fik, og kort om hvad de handler om!



SVÆRDET I STENEN (#18 i samlingen af Disney film)


"Et mageløst gyldent sværd, fastklemt i en stor sten, udgør en fristende udfordring for de stærkeste og modigste mænd i kongeriget. 
Den som kan trække sværdet ud af stenen bliver konge af England.
Det er en spændende verden for drengen Arthur. Han har ingen anelse om hvilke utrolige oplevelser, der venter forude blandt hekse, ildspydende drager og troldmanden Merlin.
Sværdet i stenen er et spændende eventyr og den bedste underholdning du kan få."





ROBIN HOOD (#21 i samlingen af Disney film)


"Legenden om Robin Hood, en af de mest populære historier gennem tiderne, får magisk liv i denne tegnede klassiker fra Walt Disney. Følg med vores helt Robin og hans trofaste følgesvend, Lille John, når de kaster sig ud i det ene mere spændende eventyr efter det andet. Mød Lady Marion, Broder Tuck, Sir Hiss, Sheriffen fra Nottinham og alle de andre uforglemmelige figurer. Den fortryllende beretning og den medrivende musik gør Robin Hood til en filmoplevelse, som betager hele familien igen og igen."


SKØNHEDEN OG UDYRET (#30 i samlingen af Disney film)


"I filmen følger vi den smukke og kloge Belle, som holdes fængslet i et slot af et mystisk udyr. Med hjælp fra slottets forheksede tjenestefolk, spirer en romance mellem de to umage venner. Belle lærer den vigtigste lektie af alle - at virkelig skønhed kommer indefra."


TO PÅ FLUGT (#50 i samlingen af Disney film)

"
Rapunzel er en prinsesse med magisk kraft i sit lange hår. Hun er blevet bortført fra sine forældre af den onde Mor Gothel, der har opdraget hende i et tårn langt ude i skoven.
    Tyven Flynn Rider er i mellemtiden på flugt fra både slottets vagter og hans medskyldige, brødrene Slubbertgrum, som han har snydt. Flynn flygter ind i skoven, hvor han opdager tårnet, klatrer op i det . og bliver slået bevidstløs af Rapunzel.
    Rapunzel og Flynn drager snart gennem skoven på deres livs eventyr, men lige i hælene på dem er ikke alene Mor Gothel, brødrene Slubbertgrum og slottets vagter, men også en lang række andre, der alle har en høne at plukke med Flynn."

RANGO

"
Rango har levet et beskyttet liv som kæledyr, men han befinder sig i en voldsom identitetskrise. Hvor langt skal man egentligt gå for at passe ind?
    Han havner ved et uheld i den barske by Støv, en lovløs flække befolket af ørkenens mest snu og listige skabninger, og pludselig skiller den knap så modige øgle sig ud.
    Rango bliver modtaget med åbne arme, og som byens nye sherif må han forsøge at udfylde sin rolle efter bedste evne. Lige indtil omstændighederne og mødet med nogle ganske farverige personligheder forvandler Rango til den helt, han tidligere kun udgav sig for at være."

ALLE FOR ÉN

"
Holdet bag BLÅ MÆND er tilbage med endnu en komediesucces. Mick Øgendahl har denne gang skrevet en komedie om fire charmerende drengerøve, der var de bedste barndomsvenner. Problemet er bare, at Martin er blevet politimand, mens Nikolai, Timo og Ralf ikke altid kan kende forskel på dit og mit - uanset om det er hurtige biler eller kærester."

JUST MY LUCK 

"Da den altid heldige Ashley Albright (Lindsay Lohan) møder den evigt uheldige Jake (Chris Pine) til et maskebal, og de forenes i et hedt, elektrificerende kys, sker der det forunderlige, at de bytter held og uheld. Pludselig går alt nu skævt for Ashley, mens Jake til gengæld får chancen for at realisere alle sine drømme. I sin jagt på at genvinde sit held indser Ashley, at det ikke er heldet i sig selv der betyder noget, men at det der virkelig tæller, er hvad man bruger det til. Og at uanset hvad, så kommer hun ikke uden om Jake."





IN THE LAND OF WOMEN

"Som om, det ikke var nok, at ingen vil trykke hans bøger… Nu sidder Carter Webbs eneste ene og fortæller ham, at hun slår op! Med blødende hjerte og lommesmerter tager Carter hjem til Michigan for at få styr på følelserne. Men så støder han ind i de tre kvinder i huset overfor: Sarah Hardwickle og hendes to teenagedøtre. Hvis Carter troede, han kendte kvinder, tog han fejl. Og hvis han troede, han havde mistet den eneste ene, så var det måske på tide at tænke om?" 




THE NOTEBOOK


"Som teenagers mødes Allie (Rachel McAdams) og Noah (Ryan Gosling). De forelsker sig over hals over hoved og deler en uforglemmelig sommer sammen i Sydstaterne, hvor Allie holder ferie med sine forældre. Allies overklasseforældre ønsker for intet i verden, at hun skal giftes med en knægt fra arbejderklassen og sætter en stopper for forholdet. Allie drager bort for at starte på skole, mens Noah bliver tilbage. Han skriver breve til hende hver dag i et år, men får aldrig svar. Da de ved et tilfælde mødes mange år senere, er det for sent - Allie er forlovet og skal giftes.
Historien om Allie og Noah er skrevet i en gammel notesbog og har stor betydning for Duke (James Garner), en ældre herre som dagligt besøger sin veninde (Gena Rowlands) på alderdomshjemmet. Han læser historien for hende, igen og igen - men lige lidt hjælper det. Hun er senil og husker intet.... Han vil give alt, for opleve hende som hun var - bare en eneste gang, og hans eneste håb er at blive ved med at læse..."


~followyourshiningstar~

mandag den 12. september 2011

Sitting here, smiling. Life is good!

Kender i det når man vågner op, og bare føler at dagen bliver god? Man vågner op, glad, uden nogen specifik grund til at være glad. Alt er som det plejer at være, men man føler sig bare overdrevet, glad?
Well, sådan en dag har jeg haft i dag!
    Har egentlig ikke lavet noget specielt i dag... Har været i skole, havde fri 14:35, hvor jeg smuttede ned på McD (McDonalds) hvor Sanne og nogle fra hendes klasse sad! Der havde min søde veninde, altså Sanne, så købt en stor jordbær milkshake til mig, og derfra blev dagen bare bedre og bedre, uden jeg eller andre egentlig har gjort noget for det! Har heller ingen lektier for til i morgen og har en kort og nem dag, i morgen. Det er luksus!  

~followyourshiningstar~

søndag den 11. september 2011

Horoskop - ViUnge

Yup - vil bare lige informere om at jeg har skrevet noget nyt ind i Horoskop og drømmetydning!!



Sidder og laver lektier, og hører musik. Så har ikke haft så meget tid til at blogge. Sorry about that! 

Her kommer lige en skøn sang, med video til:

~follow your shining star~

lørdag den 10. september 2011

Nye sider

Som i nok kan se har jeg lavet nogle nye faner man kan klikke på, her på min blog. Lige under "headeren". Der er Blogging, Værelses inspiration, Om pigen og Horoskop og drømmetydning.
Her forklarer jeg hvad der står på de forskellige sider:


#1 - Blogging:
Det er selve forsiden. Det er der hvor jeg blogger, omkring min hverdag og hvad jeg nu lige har lyst til. Billeder, tekst, links, musik, mine tanker og frustrationer, glæder og nedture. Hyggedage og stenedage. 
Ingenting og alting. 

#2 - Inspiration til værelset:
Her lægger jeg billeder ind som jeg finder interessante og som inspiration for mig omkring værelser, og hvordan jeg kan lave mit eget værelse om. Billederne er for det meste taget fra WeHeartIt, så jeg ejer dem overhovedet ikke. 
Jeg lægger billeder ind hver gang jeg har fundet nogle nye, og der kommer kun til at være billeder ind i den side. Så husk engang imellem lige at tjekke om der er kommet et nyt sejt billede! Måske er det inspiration til dig og dit værelse? 

#3 - Horoskop og drømmetydning:
Hvis man kender mig ved man at jeg elsker alt med horoskoper at gøre, og jeg elsker at tyde drømme, finde ud af deres budskab og hvilken mening de har.
På denne side skriver jeg mit eget horoskop op (Jomfruen), de dage jeg nu har lyst og sætter links ind, hvis nu der er andre der også lige vil tjekke deres horoskop, og de uheldigvis ikke er Jomfru i stjernetegn, som jeg er.
Jeg vil også engang i mellem skrive om drømme, hvis jeg har drømt noget specielt eller mærkeligt. Det er som en lille dagbog i mine drømme, for mig selv. Så kan jeg altid kigge tilbage på de drømme jeg har drømt, og så vil jeg da også lige analysere dem og se om jeg kan løse de konflikter mine drømme siger jeg har, som plejer at passe.
Jeg synes det er utrolig spændende at tyde drømme og læse horoskoper, især hvis de passer!!
Så tjek op en gang imellem og læs med på en ny og mærkelig drøm. 

#4 - Om pigen:
Det kan man vidst godt gætte sig til hvad den side handler om!
Den handler ganske vidst kort om hvad jeg er for en og hvad jeg samler på.
Hobbyer, og en lille smagsprøve på hvem jeg er, og hvad jeg godt kan lide.
Tjek en gang imellem, for det kan jo være der kommer noget nyt på somme tider! 




~follow your shining star~

"Lets waste time."

Jeg vil lave om på mit værelse igen. Okay, hej hej. 

^ Tekst på væggen, lyskæde, computer, dejlig seng og eventyrlig seng. Som et drømmeværelse for mig. ^


~follow your shining star~

torsdag den 8. september 2011

You are my dream now.



~follow your shining star~

lørdag den 3. september 2011

Dear weekend.

Dear Weekend,
I always want to be with you.
Please don't let the Weekdays take you away from me.

Yours forever, Me. 



~follow your shining star~

Jeg hygger bare. <3

Ligger i sofaen ude foran mit værelse og ser film (mit eget fjernsyn er brudt sammen). Jeg ser Monsters Inc. med min lillebror, spiser chokolade og ligger under dynen. Nice!

~follow your shining star~
Published with Blogger-droid v1.7.4

Ting, der kan irritere mig:

 At jeg ikke kan nyde smagen af mad. At det for mig bare er noget der skal ned, for at kunne overleve. 
 Når min mor kommer med sine overdrivelser og bruger ordet "vi" når hun mener "jeg".  
 At der er noget der hedder penge. Og hvis man ikke ejer sådan nogle, så er man lettere sagt "screwed".
 At jeg aldrig kan blive tilfreds med hvad jeg laver. 
 At jeg bliver så let afhængig af spil. 
→ At man skal betale for WoW hver måned...................... 
 Når man er rastløs og ikke ved hvad man skal lave. 
 Når man har lyst til at tage billeder men ingen idé har til motivet. 
 Når ens fjernsyn er gået i stykker, lige når man ville bruge det allermest.
 Når man har lyst til at høre musik, men ingen idé har om hvad man vil høre og føler man ingen gode sange kender. 
→ At man desværre ikke kan læse folks tanker..................
→ Misforståelser. 

→ Prisen på fedt tøj.
→ Mine smalle fødder og min buttede mave. 
→ Når mit værelse ikke er som jeg vil have det, hvilket resulterer i at jeg aldrig er hjemme. 
→ Mit stritøre i venstre side som altid vælger at kigge ud fra mit hår. 
→ Tøj der har sådan en stor kærlighed for gulvet, at hver gang man samler det op og lægger ind i skabet, har det klinget sig til gulvet igen den næste dag. 
→ Når man er liderlig et offentligt sted. 
→ Løfter. De er alligevel så svære at holde alligevel, så bare lad vær med at lov noget til at starte med, for så bliver du ikke kaldt en løgner, eller andre ting og sager. 
→ At sidde alene hjemme en lørdag aften uden Ben & Jerrys is. 
→ At jeg har fået denne tåbelige vane med at knække mine to pegefingre, all the fucking time, men kun de to fingre. Selvom jeg synes det er noget af det ulækreste når folk knækker fingre. 
→ At jeg ikke har en pæn stemme og slet ikke sangstemme. 
→ At fortiden keder jeg mig så meget hver eneste dag, at jeg snart ikke kan kede mig mere. 
→ At når jeg har læst en bog, og den var god, har jeg lyst til at læse den igen. Men når jeg så starter på den igen, gider jeg ikke læse videre, fordi jeg har jo læst den før og ved hvad der sker. 
→ Når man ser bussen 100 meter fra en, og bliver nødt til at spæne efter den, simpelthen for ikke at skulle stå og vente små 10 minutter på den næste. 
→ Når man skal pisse, men virkelig ikke magter at rejse sig og gå på toilettet, fordi andre ting er mere relevante - som at blogge foreksempel. 
→ Når begge ens ben sover og man forgæves stiller sig op på dem, men vælter, lang som man er. (Trust me, jeg har prøvet det.)
→ Når man ikke kan huske hvad man lavede dagen i går, eller hvad man spiste til aftensmad.
→ At jeg ikke ejer det tøj jeg ser i butikker som jeg synes er fedt.
→ At jeg aldrig kan tage en beslutning i frygt for så at gå glip af det jeg vælger fra. 

→ Når ens dyne vender forkert eller man ikke kan finde en behagelig stilling at ligge i. 
→ At jeg glemmer at gå med smykker, selvom jeg egentlig gerne ville. 


~follow your shining star~

torsdag den 1. september 2011

Skole, Lyngby og surprise.

Som overskriften siger har min dag handlet om skole, Lyngby og et surprise møde hos min gode ven Mikkel.
Skolen var meget afslappet og vi havde allerede fri 13:40! Dog har jeg har haft en frygtelig smerte i ryggen hele dagen.

Sanne hentede mig ved busstoppestedet og vi tog direkte videre til Lyngby, hvor jeg ikke har været i evigheder!
Jeg fik købt tre ting fra H&M og ærgrer mig faktisk over at jeg ikke fik købt de shorts jeg prøvede. De var super fede, men desværre ikke i min størrelse.... Øv, øv, men sådan kan det gå!
Jeg skulle selvfølgelig ind i 7-Elleven og ha' mig en Cooler med Cocio smag! Mums siger jeg bare!
Vi spiste derinde i Lyngby og da vi var på vej ud af centeret, smuttede vi lige forbi Build A Bear, hvor jeg engang arbejdede... Så der mødte jeg lige en af mine gamle kollegaer, eller hvad man ville kalde det.

På vejen hjem beslutte Sanne og jeg os for at smutte forbi vores gode ven, Mikkel. Han vidste ikke vi kom men vi blev lukket ind og satte os bare og så noget fjernsyn og slappede lidt af hos ham!
Efter noget tid bevægede vi os stille hjem ad igen.

I morgen har jeg en lang dag foran mig. Øv, øv. Men sådan er det.
Jeg møder 08:55, og har først fri 15:30. På en fredag. Come ooooon. Men ak.
Når jeg har fri er der noget på skolen der hedder Rudersdal Live, hvor en masse ukendte bands kommer og spiller live, på nogle scener der bliver sat op. Der er både jazz, heavy metal, rock, og en masse andet spændende! Man kan også købe  mad og drikkelse derover og det er fra klokken 15-24.
Sanne tager med, så det er jo fedt! Det er gratis, så vi bliver der bare så længe vi gider og sover muligvis nok sammen.

Jeg har forresten fødselsdag om 5 dage. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig som en lille pige. Selvom det bare er én enkelt dag og så er det hele overstået. Man kan hverken mærke eller se forskel. 

Men nok om denne update! Jeg vil smutte i seng og høre noget musik. Kan i alle sove rigtig godt! 


P.s. jeg ville have postet en sang, men jeg ved virkelig ikke hvilken det skal være... Så det må jeg gøre en anden gang! 

~follow your shining star~